”Er arabere også muslimer?” – fra revolutionær til national dannelse i persiskundervisningen i den iranske grundskole

Denne artikel skildrer, hvordan undervisningen af de yngste skoleelever i den iranske grundskole er præget af, at både det officielt udarbejdede undervisningsmateriale til faget persisk og den konkrete undervisningspraksis i samme fag lægger markant vægt på national og religiøs homogenitet, harmoni og konsensus. Jeg belyser denne tendens i en kontrast til tidligere tider, hvor skolebøgerne til faget i højere grad var præget af konflikt- og os-dem-retorik. Med udgangspunkt i Olga Dysthes begreber om monologisk og dialogisk pædagogik diskuterer jeg også, hvordan det iranske syn på kundskab og læring, i hvert fald på lærebogsniveau, tilsyneladende har bevæget sig i retning af det dialogiske de senere år. Indledningsvist gennemgår jeg, hvordan uddannelsespolitikken i sammenhæng med skabelsen af den nationale og religiøse identitet formede sig i Iran gennem det 20. århundrede